|
| |
| |
|
|
Fremgangsmåde for vurdering:
|
design & copyright © by Vienna TU,
Institute for Engeneering Design - ECODESIGN
|
Miljømæssig sund brugeradfærd kan få betydelig indflydelse på forbruget af materialer og energi på brugsstadiet. I denne sammenhæng kan produktudvikling give incitamenter til og støtte positiv adfærd. Direkte tilbagemelding til brugeren fx ved at vise aktuelt forbrug af energi/materialer kan i denne forstand være hjælpsom. Såkaldte økonomiknapper men også instruktioner og informationer (fx krævet mængde vaskemiddel) udgør passende redskaber til at forebygge skade på miljøet forårsaget ved misbrug af produktet.
For at undgå et stort forbrug af energi og materialer ved brug skal niveauet af forbruget indikeres overfor brugeren. Ved at gøre miljømæssigt skadeligt brug synligt kan man hjælpe med til at undgå dette ved at muliggøre en passende ændring af brugerens adfærd. De tekniske løsninger er ikke altid så enkle som ved forbruget i produktionen, men passende information vil gøre brugeren i stand til at beregne forbruget (fx forskellige vaskeprogrammer og deres energiforbrug).
Aktive (i brug) produkter kan forbruge flere ressourcer under brug, end der blev brugt under deres fremstilling. Normalt er energiforbruget under produktets brug en væsentlig faktor. Den europæiske energimærkning, der angiver forskellige klasser af energiforbrug af forskellige produkter (vaskemaskiner, køleskabe og frysere etc.), kan støtte kunden i hans købsbeslutning. Mens der på den ene side reklameres positivt for lavt energiforbrug, forsøger leverandøren af nogle produkter på den anden side at øge salget ved at fremhæve høje indgangseffekter på bestemte produkter (fx køkkenmaskiner og støvsugere). Dette bruges for at understrege den fremragende effekt af produktet, om end det reelt ikke siger meget om kvaliteten af produktet. Der bør overvejes nye måder at kommunikere høj ydeevne ved lavt forbrugsniveau (fx støvsugere ved at indikere rengøringseffekten udtrykt i max. trykforskelle i stedet for effekten)
Den samme tekniske funktion kan normalt opnås på forskellige måder. Valget af en passende funktionsmåde skal derfor tage højde for energikravet af produktet under brug. Derfor skal produktdesignet undgå løsninger, der kræver store masser som konstant accelereres op og ned. Enhver form for gnidning eller dæmpning (mekanisk bremsning eller elektrisk modstand) udgør et tab af energi. At benytte lysdioder (LEDs) i stedet for tynde pærer i trafiklys, lommelygter osv. er et eksempel på et passende valg af funktionsmåde. Her er der mindre energitab af varmeudstråling.
Fornyelige energikilder (fx vindenergi) er allerede almindelige også i produktionsanlæg. Endvidere ser fornyelig energi lovende ud for direkte drift af særlige produkter og kan bidrage væsentligt til miljøvenlighed. Såkaldte wind-ups, som er håndholdte apparater (fx i lommelygter, radioer, batteriladere etc.), undgår ikke kun brugen af batterier eller akkumulatorer, men de sikrer også funktionsmæssig pålidelighed. Afhængigt af forholdene kan kombination med solceller være et andet muligt alternativ.
Typen og mængden af hjælpematerialer, særlig hvis brugt i aktive (forbrugsintensive) produkter, er en væsentlig faktor i forbindelse med det samlede forbrug af ressourcer. I mange tilfælde er store mængder af "grå" energi eller stoffer skjult i hjælpematerialer. Dette er tydeligt for brændstoffer eller vaskemidler, men for andre ressourcer så som vand (pumpe energi for frembringelse af tryk) synes dette faktum mindre synligt. Således er der ikke kun mulighed for besparelser af ressourcer men også besparelser på den energi, der behøves for at slutbrugeren kan anvende dem. Begge aspekter kan få indflydelse på en positiv måde (et eksempel er toiletcisterner med sparefunktion) med et miljømæssigt sundt produkt design.
I den samlede vurdering af miljøvenligheden af et produkt spiller hjælpematerialer en vigtig rolle. Disse bør også tages i betragtning og evalueres. Ud over den mængde der anvendes, er kvaliteten af hjælpematerialerne en vigtig faktor i den miljømæssige vurdering. Undgå hjælpematerialer som er farlige, toksiske eller på anden måde udgør en risiko for miljøet.
Fornyelige råmaterialer bruges i stigende grad også som hjælpematerialer. Smøremidler og vaskemidler lavet af plantebaserede materialer er allerede tilgængelige. De fungerer ofte lige så godt som konventionelle materialer, men eftersom de er fornyelige, (ikke fossile materialer) er de vigtige bidrag til bæredygtig udvikling.
