|
|
|
Fremgangsmåde for vurdering:
|
|
|
Anvendelse af genanvendte materialer reducerer behovet for primære råmaterialer og reducerer samtidig affaldsmængden i produktionsprocessen. Det samlede materialeforbrug kan således reduceres. Desuden er det samlede ressourceforbrug (energi og materialer) oftest væsentlig lavere til produktion af genanvendte materialer end til produktion af primære råmaterialer (fx kobber, aluminium ...). Om nødvendigt kan man tilsætte en vis mængde primære råmaterialer for at sikre de nødvendige egenskaber.
Hvis det lykkes at producere med brug af ét materiale i de enkelte komponenter i et produkt, vil det være et væsentligt bidrag til lukkede materialekredsløb (genanvendelse). Dette mål kan ikke nås i alle tilfælde på grund af krav til funktion, styrke etc., men anvendelse af komponenter med kun ét materiale bør foretrækkes hvor muligt.
Jo mindre materiale der skal bruges i et produkt, jo færre ressourcer vil der blive forbrugt i produktionsprocessen. Derfor er målet at bruge så lidt materiale som muligt. Det er selvklart også nødvendigt at indtænke krav til styrke, stabilitet og holdbarhed. Et design der sigter på optimal styrke af de enkelte dele og komponenter vil bidrage til en målrettet brug af materialer.
En kritisk gennemgang af produktets design med fokus på funktionerne kan medføre en større forenkling ved at integrere funktioner. Ved at integrere flere funktioner i én komponent opnås ikke bare reduceret materialeforbrug, men det vil også gøre samling og adskillelse lettere, da der er færre forbundne komponenter.